Historien om mine haver
Min første have var et lille skrånende trekantet bed ved terrassen i mine forældres have. Når jeg hældte vand i renden langs bedet kunne jeg få mine små både til at suse nedad i gevaldig fart. Jeg husker ikke om jeg ellers dyrkede noget. Det vigtige var, at det var mit eget. Jeg elskede duften af efterår, når jeg hjalp min far med at rive blade sammen og lægge tulipanløg om efteråret. Vi var meget sammen i haven. Han var revisor og havde en masse gartnerkunder, som gav ham blomsterløg. Da jeg spurgte ham, hvad han ville have været, hvis han kunne vælge om, kom det uden tøven: ”gartner”. Sådan har jeg også haft det.
Begynder haven var på et lejet husmands sted i et par år, da jeg var 25. Her fandt jeg for alvor ud af, at det at have fingrene i jorden var lige mig. Sommeren 95 var middelhavsagtig varm og mit første forsøg med at så planter var kalabasplanterne, som blev meterhøje med alle mulige sjove faconer. En ukendt lykkefølelse, bare det at sidde og prikle om og have fingrene i jorden.
En baggårdshave i Tunøgade i Århus blev min første erfaring med rumlig havetænkning. Halvdelen var pigsten og resten var en kæmpe syren og et haveskur. I løbet af 12 år blev det en dejlig plet. Min mand byggede et herligt legehus, og fjernede det gamle skur. Jeg fandt ud af, at udnytte ”luften”, den lodrette dimension for at få endnu mere have. En Montana Rubens klematis blev til en drøm af et lyserødt ”halvtag” om forsommeren, flere kaprifolier og en blåregn dannede skønne vægge, og vores tre børn elskede at køre på fliserne rundt om en ø med solbærbuske og jordbær.
Inden vore veje skiltes, nåede vi at have en rigtig have i to år på Fedet i Århus. Der var drivhus, så det blev endnu en ny erfaring, og jeg fandt ud af at lave god kompost. Naboens råd om at luge tidligt om foråret gav bonus, bare ikke i vores have. Jeg var konstant bagud på grund af for store ombygnings projekter og små børn.
Min fjerde og nuværende have er Pilehusets Have, som jeg fik i 89, nyskilt og 39 år gammel og alene med to små piger, 1300 m2 sandmuld ved havet 25 nord for Århus ved Gammel Løgten strand. Der gik nogle år med at slikke sårene efter skilsmissen og endnu flere, før jeg fandt ud af, at haver godt kunne blomstre efter første juli, og at den lette jord kunne være en udfordring eller en fordel for nogle planter. I mange år var haven ”alt for stor for mig”, så jeg lod være, nøjedes med at slå græsset, klippe hækkene, forsøge med lidt grøntsags selvforsyning og ellers pelargonier i potter.
Efter 15 år som havehutler og tre af de sidste med alvorlig gigt, oplevede jeg nærmest en genfødsel. Gigten og en dårlig ryg var helbredt, huset bygget væsentligt om og hele forhaven lignede et vulkanudbrud. Genfødslen bestod i en bid for bid indvinding af forhaven. Granitsten fra det indre og underste af det gamle hus fra 1857 blev til øer med roser, og mormorhaven og de små terrasser opstod lidt efter lidt. Jeg brugte metoden, som en gammel mand i Irland fortalte mig: gå ud i haven hver dag og lav lidt ad gangen. Lige siden har det handlet om at genindtage haven, hvert år nye projekter, men jeg har lært at nyde og hygge mig med processen.
