Den første sommer for 23 år var der ikke var flere blomster efter starten af juli.
Skønt at se det fortsætter nu lige til frosten lukker ned for næsten alle farver.
Her er noget af haven i dag den 28. august.
 |
tirsdag den 28. august 2012
Sen august dag
Den første sommer for 23 år var der ikke var flere blomster efter starten af juli.
Skønt at se det fortsætter nu lige til frosten lukker ned for næsten alle farver.
Her er noget af haven i dag den 28. august.
torsdag den 16. august 2012
Clematisdanmark
      |
| Flemming og Birthe Hansen har åben have en dejlig august sommerdag |
 |
| Hold øje med clematisdanmark.dk hvornår haven er åben |
Enkeltblomstrende roser
Jeg har en svaghed for de enkeltblomstrende roser. Der er noget særligt skært og fint over dem. Her er nogle af skønhederne...
Francis E. Lester
mandag den 6. august 2012
Hyben høst
 |
| ...hvert år tidligt i august plukker jeg hyben, der hvor jeg bader... |
 |
| ...finder dem der er størst, men kun halvt modne - ellers er de fulde af orm |
...hjem på cyklen og igang med at skære dem i halve...
torsdag den 2. august 2012
Havehuset
Havehuset blev opgraderet fra "skuret", da jeg satte det i stand sidste år og blandede mig til den mørke røde tone i cementfarver.
Der skete det jeg havde tænkt mig: bygningen trak sig tilbage og lod farverne på tagets mos, bladene og de mange nuancer af lyslilla og blå lyse på en helt ny forunderlig måde.
Geranier og bonderoser i juni
Violfrøstjerne, stokrose og hortensia i juli
New Dawn i rosenbuen
Allium og akelejer i maj
New Dawn i rosenbuen
søndag den 29. juli 2012
søndag den 29. maj 2011
Diget
Knap var sneen væk i marts, før jeg hentede mine bestilte roser hos Knud Pedersen.
 |
| Se denne her lille rose fra Island: Lookos! Den første der blomstrer af de mange nye botaniske roser på mit lange stendige ind mod skoven. |
Egentlig har det været planen at plante det 55 meter lange dige til med botaniske/vilde roser, og der er allerede fem, blandt dem Maxima, den fra Skagensbiiledet med fru Krøyer i liggestolen. Billeder senere når de blomstrer...
"Puslespil" på spisebordet i januar og februar: små sedler med navne på de roser, der allerede var der, og på nye med farvesignatur og tid for blomstring. De fleste også dem der får sjove hyben, nogle der blomstrer allerede i maj, andre i juni eller juli og enkelte, der remonterer, altså kommer igen.
Humlerødder kan ikke rykkes over. Jeg har hørt man lavede tovværk af dem under krigen?? Det er i hvert fald bedre end aerobic at rykke dem op! Pyh ha.
Nu kan de nyplantede anes, fordi de har fået blade.
torsdag den 14. april 2011
Haven
Historien om mine haver
Min første have var et lille skrånende trekantet bed ved terrassen i mine forældres have. Når jeg hældte vand i renden langs bedet kunne jeg få mine små både til at suse nedad i gevaldig fart. Jeg husker ikke om jeg ellers dyrkede noget. Det vigtige var, at det var mit eget. Jeg elskede duften af efterår, når jeg hjalp min far med at rive blade sammen og lægge tulipanløg om efteråret. Vi var meget sammen i haven. Han var revisor og havde en masse gartnerkunder, som gav ham blomsterløg. Da jeg spurgte ham, hvad han ville have været, hvis han kunne vælge om, kom det uden tøven: ”gartner”. Sådan har jeg også haft det.
Begynder haven var på et lejet husmands sted i et par år, da jeg var 25. Her fandt jeg for alvor ud af, at det at have fingrene i jorden var lige mig. Sommeren 95 var middelhavsagtig varm og mit første forsøg med at så planter var kalabasplanterne, som blev meterhøje med alle mulige sjove faconer. En ukendt lykkefølelse, bare det at sidde og prikle om og have fingrene i jorden.
En baggårdshave i Tunøgade i Århus blev min første erfaring med rumlig havetænkning. Halvdelen var pigsten og resten var en kæmpe syren og et haveskur. I løbet af 12 år blev det en dejlig plet. Min mand byggede et herligt legehus, og fjernede det gamle skur. Jeg fandt ud af, at udnytte ”luften”, den lodrette dimension for at få endnu mere have. En Montana Rubens klematis blev til en drøm af et lyserødt ”halvtag” om forsommeren, flere kaprifolier og en blåregn dannede skønne vægge, og vores tre børn elskede at køre på fliserne rundt om en ø med solbærbuske og jordbær.
Inden vore veje skiltes, nåede vi at have en rigtig have i to år på Fedet i Århus. Der var drivhus, så det blev endnu en ny erfaring, og jeg fandt ud af at lave god kompost. Naboens råd om at luge tidligt om foråret gav bonus, bare ikke i vores have. Jeg var konstant bagud på grund af for store ombygnings projekter og små børn.
Min fjerde og nuværende have er Pilehusets Have, som jeg fik i 89, nyskilt og 39 år gammel og alene med to små piger, 1300 m2 sandmuld ved havet 25 nord for Århus ved Gammel Løgten strand. Der gik nogle år med at slikke sårene efter skilsmissen og endnu flere, før jeg fandt ud af, at haver godt kunne blomstre efter første juli, og at den lette jord kunne være en udfordring eller en fordel for nogle planter. I mange år var haven ”alt for stor for mig”, så jeg lod være, nøjedes med at slå græsset, klippe hækkene, forsøge med lidt grøntsags selvforsyning og ellers pelargonier i potter.
Efter 15 år som havehutler og tre af de sidste med alvorlig gigt, oplevede jeg nærmest en genfødsel. Gigten og en dårlig ryg var helbredt, huset bygget væsentligt om og hele forhaven lignede et vulkanudbrud. Genfødslen bestod i en bid for bid indvinding af forhaven. Granitsten fra det indre og underste af det gamle hus fra 1857 blev til øer med roser, og mormorhaven og de små terrasser opstod lidt efter lidt. Jeg brugte metoden, som en gammel mand i Irland fortalte mig: gå ud i haven hver dag og lav lidt ad gangen. Lige siden har det handlet om at genindtage haven, hvert år nye projekter, men jeg har lært at nyde og hygge mig med processen.
Min første have var et lille skrånende trekantet bed ved terrassen i mine forældres have. Når jeg hældte vand i renden langs bedet kunne jeg få mine små både til at suse nedad i gevaldig fart. Jeg husker ikke om jeg ellers dyrkede noget. Det vigtige var, at det var mit eget. Jeg elskede duften af efterår, når jeg hjalp min far med at rive blade sammen og lægge tulipanløg om efteråret. Vi var meget sammen i haven. Han var revisor og havde en masse gartnerkunder, som gav ham blomsterløg. Da jeg spurgte ham, hvad han ville have været, hvis han kunne vælge om, kom det uden tøven: ”gartner”. Sådan har jeg også haft det.
Begynder haven var på et lejet husmands sted i et par år, da jeg var 25. Her fandt jeg for alvor ud af, at det at have fingrene i jorden var lige mig. Sommeren 95 var middelhavsagtig varm og mit første forsøg med at så planter var kalabasplanterne, som blev meterhøje med alle mulige sjove faconer. En ukendt lykkefølelse, bare det at sidde og prikle om og have fingrene i jorden.
En baggårdshave i Tunøgade i Århus blev min første erfaring med rumlig havetænkning. Halvdelen var pigsten og resten var en kæmpe syren og et haveskur. I løbet af 12 år blev det en dejlig plet. Min mand byggede et herligt legehus, og fjernede det gamle skur. Jeg fandt ud af, at udnytte ”luften”, den lodrette dimension for at få endnu mere have. En Montana Rubens klematis blev til en drøm af et lyserødt ”halvtag” om forsommeren, flere kaprifolier og en blåregn dannede skønne vægge, og vores tre børn elskede at køre på fliserne rundt om en ø med solbærbuske og jordbær.
Inden vore veje skiltes, nåede vi at have en rigtig have i to år på Fedet i Århus. Der var drivhus, så det blev endnu en ny erfaring, og jeg fandt ud af at lave god kompost. Naboens råd om at luge tidligt om foråret gav bonus, bare ikke i vores have. Jeg var konstant bagud på grund af for store ombygnings projekter og små børn.
Min fjerde og nuværende have er Pilehusets Have, som jeg fik i 89, nyskilt og 39 år gammel og alene med to små piger, 1300 m2 sandmuld ved havet 25 nord for Århus ved Gammel Løgten strand. Der gik nogle år med at slikke sårene efter skilsmissen og endnu flere, før jeg fandt ud af, at haver godt kunne blomstre efter første juli, og at den lette jord kunne være en udfordring eller en fordel for nogle planter. I mange år var haven ”alt for stor for mig”, så jeg lod være, nøjedes med at slå græsset, klippe hækkene, forsøge med lidt grøntsags selvforsyning og ellers pelargonier i potter.
Efter 15 år som havehutler og tre af de sidste med alvorlig gigt, oplevede jeg nærmest en genfødsel. Gigten og en dårlig ryg var helbredt, huset bygget væsentligt om og hele forhaven lignede et vulkanudbrud. Genfødslen bestod i en bid for bid indvinding af forhaven. Granitsten fra det indre og underste af det gamle hus fra 1857 blev til øer med roser, og mormorhaven og de små terrasser opstod lidt efter lidt. Jeg brugte metoden, som en gammel mand i Irland fortalte mig: gå ud i haven hver dag og lav lidt ad gangen. Lige siden har det handlet om at genindtage haven, hvert år nye projekter, men jeg har lært at nyde og hygge mig med processen.
tirsdag den 13. oktober 2009
Bed and Breakfast
Stedet hvor du finder ro i smuk natur.
Hyggeligt velisoleret gæstehus i hjørnet af Havhusene, et ældre sommerhusområde ved den naturskønne Løgten Bugt.
Gode senge er i fokus i det hyggelige gæstehus.
Kombineret opholds- og soverum med dobbeltseng (+ ekstra opredning).
Køkkenhjørne med køleskab og det mest nødvendige til 3 personer.
Eget badeværelse med brus og toilet samt stor sydvendt overdækket træterasse.
Huset ligger i lille rosenhave med egen indgang fra offentlig sti. Fra sydvendt overdækket træterrasse er der havkik og udsigt til haven og skoven. Gæstehuset ligger bag ”Pilehuset”, et stråtækt fiskerhus fra 1857, hvor haven også er besøgshave, gratis når du overnatter i Pilehusets gæstehus.
Omgivelser Gåture i skoven eller ved stranden få minutter væk. Kik på fugle, find svampe i skoven eller benyt de rige fiskemuligheder.
Abonner på:
Opslag (Atom)